Hypnoseterapi
Hypnoterapi er utrolig effektiv til at ændre gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre.
Hvad er hypnoseterapi?
Der er forskel på at opsøge en hypnotisør og en hypnoterapeut. En hypnotisør kan hjælpe folk til slappe dybt af og komme i hypnose. I denne tilstand kan hypnotisøren give dem en masse gode, positive forslag – suggestioner – til forandring eller motivation til ændringer.
Alt det kan en hypnoterapeut også, men som hypnoterapeut arbejder jeg mere terapeutisk med hypnose. Det er der mange værktøjer til. Et af de mest almindelige er, at du tidsmæssigt bliver ført tilbage til tidligere hændelser i dit liv. Du får hjælp til at ændre dem og tilføre voksne ressourcer, eller nye synsvinkler, på dem. I hypnoterapi arbejdes også med suggestioner og indre barn-terapi, regression m.fl.
Hypnoterapi har vist sig utrolig effektiv til ændring af gamle vaner, fastlåste holdninger samt behandling af uønskede følelser og adfærdsmønstre. Det kan fx være forbier, angst, ønske om rygestop, kostomlægning og lignende.
Behandlingen
En behandling varer ca. 1 til 1,5 time. Den omfatter en grundig samtale, hvor de problemer eller adfærdsmønstre, der ønskes ændret, bliver belyst. Under sessionen vil du opleve at blive ført ind i en meditativ, afslappende tilstand, hvor vi sammen arbejder på, at dine gamle mønstre bliver transformeret.
Hypnoterapi er korttidsterapi. I de fleste tilfælde er to til tre behandlinger nok. Enkelte bliver problemfri efter bare én behandling, mens andre har brug for op til fem behandlinger. Ændringen er varig og påvirker ens liv positivt – også på andre områder end forventet.
Anbefalinger
Kontakt mig
Har du et spørgsmål? Så er du velkommen til at sende mig en e-mail eller ringe til mig! Jeg glæder mig til at høre fra dig.